Med SALT i det fri

– En søndagsfrokost med smag, kraft og bølgeskvulp!

Den 27. august inviterer SALT indenfor – eller rettere udenfor – til den klassiske søndagsfrokost på vores manér. Bænket ved langbord på havnekajen serverer vi i afslappede omgivelser en stribe smagsfulde oplevelser.

Vores køkken er et spejl af de råvarer, som vi bruger til daglig. Saft og kraft er fundamentet, og det gode håndværk er en nødvendig byggesten. Vi vil servere et måltid, der med baggrund i traditioner og nytænkning vil fortolke frokostoplevelsen på en ny måde. Samtidig er vi SALT, og vi vil benytte denne frokost til at sætte spot på nogle af de råvarer, som også kendetegner SALT til daglig – råvarer som vi får gennem vort samarbejde med en stribe lokale producenter, ildsjæle og entusiastiske håndværkere.

En søndagsfrokost er jo et samlingspunkt for familie og venner, så vores frokost er ligeledes for hele familien – for store og små, for unge og gamle. Vi ser frem til at byde velkommen og gennem en eftermiddag at servere alt det, som vi forbinder med den gode frokost.

 

Køb din billet her!